Danskerne lever længere
Danskernes levetid har længe haltet efter nabolande som Sverige og Norge, men nu viser nye tal fra Dødsårsagsregisteret, at vi lever længere. Dødeligheden er nemlig faldet med 3,1 procent det seneste år.
Udsigten til en længere pensionisttilværelse skyldes blandt andet, at der fortsat er et markant fald i antallet af danskere, der dør af hjertesygdomme. I 1995 døde 17.000 personer af hjertesygdomme, mens tallet i 2008 var faldet til 10.100.
Fredag offentliggør Sundhedsstyrelsen også nye tal fra Cancerregisteret, der samlet viser en lille stigning i antallet af nye kræfttilfælde. Lidt færre mænd får kræft, så stigningen skyldes nye kræfttilfælde hos kvinderne. Og det er især brystkræft, der driver udviklingen. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det skyldes flere screeninger for brystkræft. Derfor forventer man også, at antallet af nydiagnosticerede brystkræfttilfælde vil stige yderligere i 2009, når den fulde effekt af det nationale screeningsprogram slår igennem.
Men selvom antallet af kræfttilfælde stiger, så viser Dødsårsagsregisteret, at kræftdødeligheden holder sig uændret. Det er en god nyhed for kræftpatienterne, fordi det betyder, at vi lever længere med kræftsygdommene.
Sundhedsstyrelsen er tidligere blevet anklaget for at have misligholdt Cancerregistret, og på den baggrund udtalte Rigsrevisionen i 2007 kritik af Indenrigs- og Sundhedsministeriets. Ifølge Sundhedsstyrelsen markerer udgivelsen af Cancerregisteret 2008 og Dødsårsagsregisteret 2008, at registrene nu er moderniseret og fuldt opdaterede, så de fremover kan udkomme en gang om året.
/ritzau/
Nye tal viser, at danskerne lever længere. Til gengæld får flere kræft. Det er især brystkræft hos kvinderne, der står for stigningen i nye kræfttilfælde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned