Danskerne må punge mere ud for maden
Danskerne må gribe dybere i lommen i år, når de skal have brød på bordet.
Stigende fødevarepriser efterlader nemlig i år de danske forbrugere med en ekstraregning på omkring 4,2 milliarder kroner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Ifølge beregninger fra Landbrug og Fødevarer bliver merudgiften til mad for en gennemsnitlig børnefamilie 2500 kroner.
Ekstraregningen er udløst af de seneste måneders voldsomme prisstigninger på de globale råvarebørser.
I første omgang vil det især være forbrugerpriserne på varer som brød, gryn, mel, pasta, morgenmadsprodukter og mælk, der stiger. På lidt længere sigt vil også priserne på kød stige, fordi landmændene får højere udgifter til foder.
- Priserne på fødevarer stiger formentlig omkring fem procent i år. Prisstigningerne på kød vil først for alvor slå igennem i 2013, vurderer teamleder Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer.
Men forbrugerne vil sandsynligvis være i stand til at undgå en del af prisstigningerne - en sjælden positiv følge af den økonomiske krise.
- Krisen har fået langt flere danskere til at handle discount og jagte slagtilbud. Samtidig er mængden af solgte fødevarer faldet, fordi forbrugerne simpelthen spiser op eller gemmer resterne.
- Det gør det muligt for den enkelte familie at afbøde en del af effekten fra prisstigningerne, påpeger Klaus Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker