Danskerne mener de er blevet coronasmittet hjemme og på job
Der er ingen øget smitterisiko forbundet med at tage ud og købe ind. Det viser et nyt studie fra Nordsjællands Hospital. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I et studie svarer cirka to ud af tre, at de formoder at være smittet blandt venner, familie eller kolleger.
I et nyt studie fra Nordsjællands Hospital svarer omkring to ud af tre coronasmittede, at de formoder at være blevet smittet med blandt venner, familier eller kolleger.
Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 90.000 borgere. Den tæller både smittede personer, folk, der er testet negativ, og en kontrolgruppe.
Ved at sammenligne grupperne har forskerne kunnet finde konkrete mønstre for smittespredning i samfundet. Svarene er koblet til data om for eksempel uddannelsesniveau hos Danmarks Statistik.
Der skal dog tages det forbehold, at studiet kun er lavet i Region Hovedstaden, og at resultaterne bygger på selvrapportering.
Den er også foretaget i slutningen af 2020, hvor restriktionerne var anderledes, end de er nu.
Studiet viser, at det hverken er restauranter, fitnesscentre, indkøb eller offentlig transport, at de fleste rapporterede som et formodet smittested. Det var derimod typisk blandt venner, familie eller kolleger.
Hele 69 procent af studiets adspurgte svarede, at det var i disse sammenhænge, at de selv mente, de var blevet smittet.
27 procent af dem svarede, at de regnede med, at de var blevet smittet på arbejdspladsen, mens 23 procent formodede, at de var blevet smittet i hjemmet. 19 procent mente, at de var blevet smittet af et nært bekendtskab.
Maria Lendorf, som er afdelingslæge ved Nordsjællands Hospital og projektleder på forskningsprojektet, mener, at forskningen viser, at regeringens tiltag i det store og hele virker.
- Vi har spurgt, om borgerne overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand, undgå håndtryk og blive mere hjemme. De borgere, der siger ja, kan vi se har en lavere risiko for blive testet positive, siger hun.
Studiet viser desuden, at der er nogle erhvervsgrupper, der er i langt højere risiko for at blive smittet. Det gælder naturligvis sundhedspersonale, men også studerende og ansatte på skoler og institutioner var mere udsat for smitte.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde