Danskerne betaler med glæde verdens højeste skatter. Det viser ny måling fra Greens Analyseinstitut foretaget for dagbladet Børsen, hvor næsten syv ud af 10 vælgere mener, at den skat, de selv betaler, er ganske passende.
Det gælder også de borgerlige kernevælgere. Det er fordi, borgerlige partiledere har "nægtet at tale om lavere skat" og "ført mere socialdemokratisk politik end socialdemokraterne selv", vurderer eksperter.
De borgerlige vælgere jamrer ikke over skatten, og 37 procent af De Konservatives og 44 procent af Venstres vælgere svarer "nej" til, at politikerne skal sænke det samlede skattetryk.
- Da VK-regeringen kom til i 2001, indførte de skattestoppet og bestemte sig for at omklamre den offentlige sektor. Fra det øjeblik rykkede den politiske økonomiske debat mod venstre, siger Peter Kurrild-Klitgaard, professor i Statskundskab ved Københavns Universitetet, til Børsen.
Han mener, at vælgerne godt ved, at VK-regeringen har indført lettelser i indkomstskatten, men at Venstre, og især de Konservative, har "været villige til at gemme synspunkterne om lav skat for at blive siddende i regering".
Det smitter af på danskernes generelle holdning til skattetrykket, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker