Danskerne vil have en ens og lige adgang til velfærdssamfundet, som de fleste er vokset op i og har bidraget til.
Det er en af de vigtigste årsager til, at størstedelen af danskerne i en ny Megafonmåling for Politiken og TV 2 siger klart fra over for brugerbetaling, mener flere eksperter ifølge Politiken.
64 procent af de 1124 danskere, som Megafon har spurgt, svarer, at de ikke ønsker brugerbetaling på blandt andet hospitalsbesøg, biblioteker eller videregående uddannelser.
Samtidig siger 72 procent, at Danmark bør holde fast i en velfærdsmodel, hvor alle borgere - uafhængig af indkomst - har adgang til de samme velfærdsydelser, som først og fremmest er finansieret over skatterne.
Det er den model, som de fleste danskere er vokset op med, forklarer professor i politisk sociologi Lars Bo Kaspersen, der er institutleder på CBS.
- I løbet af 1960'erne og 1970'erne ekspanderede antallet af sociale rettigheder. Og i dag står opfattelsen af, at et velfærdssamfund er et samfund med høj skat, kollektiv omfordeling og universale rettigheder, meget stærkt, siger han til Politiken.
Kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert Henrik Byager er helt enig.
- Vi betaler en høj entrebillet gennem skatten, og så har vi til gengæld turpas til forlystelserne. Hvis nogle begynder at pille ved det, så breder der sig en utryghed omkring, om det hele er ved at vakle, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker