Danskerne gider ikke have ny kæmpestore hypermarkeder. Et markant flertal på 65 procent af befolkningen vil hverken have flere hypermarkeder eller flere discountbutikker uden for byerne.
Kun 22 procent af danskerne siger ja til hypermarkeder. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for De Samvirkende Købmænd.
Flest mænd - 28 procent - er tilhængere af flere hypermarkeder. Men til gengæld gælder det kun 17 af den forbrugergruppe, der typisk køber mest ind i dagligvarebutikkerne - nemlig kvinderne.
Modstanden er størst i Nordjylland, hvor 75 procent siger nej og kun 15 procent ja til flere lavprisvarehuse som Bilka.
Også blandt Venstres vælgere er der et flertal imod statsministerens tanker om at liberalisere planloven, så der kan bygges flere Bilka-lavprisvarehuse, viser målingen.
I statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udspil til det såkaldte Vækstforum, gjorde han sig til talsmand for at ændre planloven, så der kan bygges flere store hypermarkeder.
Desuden har miljøministeren luftet tanker om at tillade flere discountbutikker ved indfaldsvejene til de mellemstore byer. Det forslag siger 53 procent nej til og kun 35 procent ja. Også her er kvinderne de største modstandere.
Forslaget om nye hypermarkeder fik også en hård modtagelse langt ind i regeringens egne rækker hos De Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker