Danskerne snyder for otte milliarder kroner om året på selvangivelserne. Og faktisk ville de gerne snyde meget mere, men har svært ved det, fordi Skat helt automatisk får oplysninger om 95 procent af danskernes indkomst fra arbejdsgivere, banker og andre kilder. Det skriver dagbladet Børsen.
Det er den opsigtvækkende konklusion på et nyt forskningsprojekt, som et internationalt forskerteam står bag. En af forskerne er Claus Thustrup Kreiner, professor ved Københavns Universitet og økonomisk vismand.
- Der er mindre underrapportering af indkomst i Danmark end i for eksempel USA. Det er tilsyneladende ikke, fordi skattemoralen er fantastisk, men at Skat har meget hånd i hanke med, hvad folk tjener, fordi de får informationerne automatisk fra en tredjepart, siger Claus Thustrup Kreiner.
- Vores undersøgelse tyder på, at den mest effektive måde at inddrive mere skat på er at automatisere yderligere i stedet for at lave smartere udsøgninger og kontrol, siger vismanden.
Forskningsprojektet, der er blevet til i samarbejde med Skat, er rygraden i det compliance-projekt, som Skat offentliggjorde i maj sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker