Der var ikke mange, der vovede pelsen og sagde ja til hinanden i 2010. Sidste år bød på det laveste antal vielser i over 20 år herhjemme, viser tal fra Danmarks Statistik.
I alt blev 31.000 par gift i kirke eller på rådhuset, hvilket er det laveste antal siden 1989.
Det er samtidig et fald på seks procent i forhold til året før og altså en fortsættelse af den markante nedgang i vielser, der startede i 2009.
Gennemsnitsalderen for førstegangsviede var 32,1 år for kvinder og 34,6 år for mænd i 2010, hvilket er det samme som i 2009.
Det ser dermed ud til, at der er en opbremsning i gennemsnitsalderen for førstegangsviede, som ellers er steget siden 1966.
Samtidig med, at færre bliver gift, er der også færre par, der vælger at lade sig skille.
I 2010 blev 14.460 ægtepar skilt, hvilket er tre procent færre end året før. Halvdelen af skilsmisserne skete i ægteskaber med ni års varighed eller derunder.
Hvis man har været gift i tre år, er der måske særlig grund til at pleje forholdet til sin ægtefælle. Det er nemlig efter tre års ægteskab, at der er størst risiko for at blive skilt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde