Knapt halvdelen af danskerne bakker i dag op om Morgenavisen Jyllands-Postens trykning af de satiriske Muhammed-tegninger.
Det viser en opinionsundersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau op til femårsdagen torsdag for offentliggørelsen af de omstridte tegninger, som stadig giver anledning til terrortrusler.
48 procent af de spurgte har sat kryds ved "ja" på spørgsmålet, om de synes, det var rigtigt af Jyllands-Posten at offentliggøre tegningerne. 38 procent svarer "nej".
Med 54 procent er det især de mandlige vælgere, der bakker op om tegningerne, mens kvinderne er mere lige fordelt med 43 procent for og 42 procent imod.
Voxmeter har også spurgt til danskernes holdning til muslimer og islam her fem år efter tegningerne, og den har ikke flyttet sig meget.
83 procent svarer, at Muhammed-sagen ikke har ændret deres holdning til muslimerne bosiddende i Danmark, og 76 procent svarer, at sagen ikke har ændret deres holdning til islam.
19 procent har dog fået en mere negativ holdning til islam.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned