Danskerne vil bevare alle tre EU-forbehold
Foto: Polfoto
Polfoto
Vi vil beholde kronen, forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet.
Blot to dage før valget til Europa-Parlamentet sender befolkningen et budskab til politikerne om, at de skal holde fingrene fra Danmarks 22 år gamle EU-forbehold, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for JyllandsPosten, vil 50 pct. af danskerne stemme nej til euroen, mens 34 pct. er klar til at vinke farvel til kroner og øre. Knap halvdelen af danskerne vil også bevare forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet, mens cirka hver tredje dansker er klar til at afskaffe dem.
Trods den folkelige modvilje fastholder et flertal af partierne på Christiansborg, at de tre forbehold skal væk. Ja-partierne strides dog om, hvornår opgøret med forbeholdene skal finde sted, og hvem der bærer ansvaret for de seneste års voksende EU-skepsis blandt danskerne.
Så sent som i denne uge opfordrede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at udskrive en hurtig folkeafstemning om retsforbeholdet, hvis danskerne på søndag stemmer ja til den europæiske patentdomstol. Thorning erklærede sig enig i, at forbeholdet skal væk, men hun tilføjede, at det ikke er »tiden at sætte en dato«.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker