Men fem ugers ferie er tilsyneladende ikke nok til danskerne. I 2012 forventer vi nemlig i gennemsnit at holde hele 27 feriedage. Medregnet weekender giver det fem en halv ferieuger.
Det viser en undersøgelse, foretaget af hotelbookingportalen Hotels.com blandt 1589 danskere.
Og noget tyder på, at vi bliver mere og mere ferietrængende. Ifølge Hotels.com har antallet af feriedage været støt stigende de sidste tre år.
I 2010 havde danskerne i gennemsnit 25 feriedage, i 2011 var det steget til 26, og i 2012 regner vi altså med at holde hele 27 dages ferie.
Ikke nok med at vi regner med at holde mere ferie i år - vi vil også bruge flere penge på vores ferie. 19.800 kroner regner hver dansker således med at bruge på ferien i år, og det er en stigning på 11 procent sammenlignet med sidste år.
Der er dog stor forskel på, hvor lang ferie man holder, alt efter hvor i landet man bor.
Region Nordjylland topper med 31 forventede feriedage i 2012, mens folk i Region Sjælland kun regner med at holde 24 dages ferie.
Derimellem ligger Region Midtjylland og Syddanmark med hver 26 feriedage og Region Hovedstaden med 28 feriedage.
Skal man tro de 1589 deltagere i Hotels.com's undersøgelse, ser det ud til, at mændene holder en fridag uden konen i 2012. Hver mand forventer i hvert fald i gennemsnit at holde 27,50 feriedage, mens kvinderne kun forventer at holde ferie i 26,5 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet