Det samlede besøgstal i de danske biografer bliver i 2009 det bedste i 26 år. Det oplyser brancheforeningen "Danske Biografer"
Det er dog ikke de danske film, der har trukket folk i biografen. Derimod trak de tre film efter Stieg Larssons bestsellere "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet som blev sprængt", omkring halvdelen af Danmarks samlede befolkning i biffen i 2009. Til dato har knap to millioner set filmene om "Kalle" Blomkvist og Lisbeth Salander.
Den danske topscorer er indtil videre "Sorte Kugler" af Anders Matthesen på en syvende plads.
En måned før årets udgang tegner det til et samlet besøgstal i de danske biografer på tæt ved 13,3 millioner i 2009, hvilket er det bedste i 26 år og en stigning på 200.000 billetter i forhold til rekordåret 2008.
Besøgstallet holdes pt. oppe af kæmpesucceserne "Twilight Saga: New Moon", "2012" og "Luftkastellet som blev sprængt".
En anden forklaring til de gode tider for biograferne er ifølge brancheforeningen de massive investeringer, biograferne gennem de sidste 10 år har kastet ind i branchen. Der er efterhånden ikke den by i Danmark, som ikke har fået sit eget store flotte biografpalads, senest i Randers.
Folk er også begyndt at gå mere i biografen om sommeren, som tidligere har været lavsæson. I dag er sommeren højsæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet