Danskernes energiforbrug tager endnu et dyk
Danskerne brugte mindre energi i første kvartal af 2023 sammenlignet med samme periode sidste år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Energiforbruget faldt med 5,4 procent i første kvartal af 2023 sammenlignet med samme periode sidste år.
Danskernes energiforbrug er nok en gang faldet.
Det viser nye tal fra Energistyrelsen.
Det faktiske energiforbrug faldt med 5,4 procent i første kvartal af 2023 i forhold til samme periode sidste år, lyder det.
Det var særligt forbruget af naturgas og kul, der faldt i perioden. Naturgas faldt med 13,9 procent, mens kul faldt med 11,8 procent.
Vicedirektør i Dansk Industri Troels Ranis hylderne danskernes nye forbrugsvaner som følge af Ruslands invasion af Ukraine, der har sendt energi- og råvarepriserne i vejret.
- Det er godt, at forbruget af de fossile energikilder som naturgas og kul er faldet så markant, selv om det er på en frygtelig baggrund, at priserne er drevet i vejret, siger Troels Ranis.
- De fleste af os er blevet super opmærksomme på, hvor vi kan spare på energi og effektivisere vores forbrug. De gode vaner skal vi holde fast i til den kommende vinter.
Produktionen af strøm fra solceller var 9,2 procent højere, selv om antallet af soltimer faldt med over en tredjedel.
Samlet set steg produktionen af vedvarende energi en procent. Det skyldes en stigning i produktion af bionaturgas og solkraft, oplyser styrelsen.
Danskernes energiforbrug i første kvartal er faldet markant siden 2010.
Tal viser, at forbruget i første kvartal af 2010 var knap 250 petajoule. I år er tallet omkring 175.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde