Det er særligt økologisk mælk, ost og æg, som oftere havner i danskernes indkøbsposer. Her er forbruget steget med 10 procent fra 2010 til 2011. Hvor det tidligere var mælk, er det især syrnede mælkeprodukter og æg, der trækker op.
I Økologisk Landsforening er de glade for den udvikling.
- Når man køber økologisk mælk, er man med til at sørge for, at køerne kommer ud på græs, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.
Også økologisk ris, mel og gryn er blevet mere populært blandt forbrugerne. Her er stigningen otte procent.
Salget af frugt og grønt i 2011 har ikke udviklet sig i forhold til 2010. Begge år udgjorde frugt og grønt 22 procent af alle solgte økologiske fødevarer.
- Med undtagelse af grøntsager, hvor salget er uændret, er det glædeligt, at salget er steget inden for alle de store hovedgrupper, siger markedschef Henrik Hindborg i en pressemeddelelse.
Ifølge Økologisk Landsforening er det tilladt at bruge 370 forskellige tilsætningsstoffer i ikke-økologiske fødevarer, mens kun 49 af disse stoffer er tilladt i økologisk mad.
I foreningen Landbrug & Fødevarer glæder de sig over den fortsatte fremgang.
- Vi ser det som et absolut sundhedstegn, at det er nye varer som for eksempel yoghurt og æg, der går frem. Det er rigtig godt, at danskerne også har fået smag for andre økologiske varer, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.
Økologi udgjorde i 2011 7,6 procent af det samlede salg af fødevarer. Dermed er Danmark igen det land i verden, hvor der sælges den største mængde økologiske varer per indbygger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned