Kornpriserne stiger eksplosivt på de internationale råvarebørser, hvilket skaber frygt for, at verden er på vej mod en ny fødevarekrise, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Udsigten til en katastrofal dårlig høst i Rusland har udløst de aktuelle prisstigninger, der kommer bag på både analytikere, landmænd og fødevareindustrien.
Blandt landmændene kan kornproducenterne juble, mens situationen omvendt er alvorlig for de mange svineproducenter, der er afhængige af at indkøbe foder.
Forbrugerne må belave sig på højere fødevarepriser. Producenterne af mel varsler allerede nu højere priser, skriver Jyllands-Posten.
Den aktuelle panik på råvarebørserne skyldes de foruroligende høstprognoser fra Rusland, hvor det skønnes, at ni millioner hektar med korn er fuldstændigt ødelagt af den værste tørke i 30-40 år. Det ødelagte areal er fire gange så stort som Danmarks samlede landbrugsareal.
- Rusland har de seneste år øget produktionen markant og har spillet en stadig større rolle på verdensmarkedet. I år bliver den russiske høst imidlertid så lille, at der intet overskud er til eksport. Der går nu rygter om, at den russiske regering vil bremse al eksport ved at indføre told, fortæller råvareanalytiker Palle Jakobsen fra firmaet Agrocom til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet