Dårlig søvn forstyrrer pubertær udvikling
Bumser i panden, humørsvingninger og voksværk - vi kender alle symptomerne på at være i puberteten. Men nu viser ny forskning, at puberteten tilsyneladende bliver sat i gang, mens de unge ligger i dyb søvn, skriver Experimentarium.dk.
Det betyder, at manglende eller afbrudt søvn kan have konsekvenser for den pubertære udvikling, mener den forsker, der har stået i spidsen for undersøgelsen, Natalie Shaw fra Harvard University.
I undersøgelsen har hun sammen med en gruppe forskere taget blodprøver af en gruppe børn i alderen ni til 15 år, mens de sov. Blodet blev undersøgt for indholdet af det hormon, der er essentielt for produktionen af mandlige og kvindelige kønshormoner.
Undersøgelsen viste, at hjernen producerede hormonet, mens de unge var i det dybe søvnstadie.
Den dybe søvn foregår under det tredje søvnstadie efter den lette søvn, hvor kroppen finder ro under dynen, og det andet stadie, hvor man ikke længere er i kontakt med bevidstheden.
Under den dybe søvn kører hjernebølgerne på vågeblus og kroppen er helt afslappet. Her kan man finde på at gå i søvne, tale i søvne eller tisse i sengen.
Speciallægekonsulent og tidligere overlæge ved Søvnklinikken på Epilepsihospitalet i Dianalund, Jørgen Alving, tør ikke komme med et bud på, hvilke konsekvenser det har, hvis unge i puberteten ikke sover nok.
Men han opfordrer alle til at have det, han kalder god søvnhygiejne:
- Det betyder, at man sørger for at gå i seng, når man er søvnig og træt, at man undgår stressende faktorer og undgår at sætte computer og mobil ind i soveværelset.
- Alt det, der minder om, at nu skal man være vågen, nu skal man være online. Man skal lære at være offline, siger han.
Derudover fraråder han at drikke kaffe og cola og opfordrer til, at man mindsker sin fysiske aktivitet lige inden, man går i seng.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker