Dårlige chefer får ansatte til at sygemelde sig
Foto: Polfoto
Polfoto
Ny undersøgelse viser, at der er en direkte sammenhæng mellem oplevet dårlig ledelse og psykisk betinget sygefravær.
Kære chef. Jeg kan ikke komme på arbejde i dag, fordi du er en dårlig leder'. Så direkte ville de færreste nok udtrykke sig, men en ny stor undersøgelse fra fagforeningen Djøf påviser ifølge Politiken en direkte sammenhæng mellem oplevet dårlig ledelse og psykisk betinget sygefravær. Den endnu ikke offentliggjorte undersøgelse blandt 1.685 jurister og økonomer viser, at medarbejdere med en oplevet dårlig chef har næsten tre gange så mange psykisk betingede sygefraværsdage som dem, der siger, de har en god chef.
- Det er bemærkelsesværdigt, at sammenhængen mellem ledelseskvalitet og sygefravær er så klart. De, der synes, de har en god leder, er mindre stressede og syge og generelt mere tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Det viser, hvor meget ledelse betyder for trivslen på en arbejdsplads, siger Lisbeth Kjersgård, arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, til Politiken.
Medarbejdere, der mener at have en god chef, har i snit 3,3 psykisk betingede sygefraværsdage om året, mens medarbejdere med en dårlig chef i snit har 8,2 sygedage. Det samme forhold gør sig, ifølge undersøgelsen, gældende for sammenhængen mellem dårlig ledelse og det oplevede stressniveau. Seks af ti af dem, der synes dårligt om deres leder, føler sig stressede, mens det kun er gældende for to af ti af dem, der er tilfredse med deres nærmeste chef.
Konklusionerne fra Djøf er i tråd med andre undersøgelser og forskningsprojekter om sammenhængen mellem ledelse, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.
Interesseorganisationen Lederne bekymrer sig ikke over undersøgelserne. Direktør Vibeke Skytte siger, at medlemmerne udviser stor interesse for at lære mere om det psykiske arbejdsmiljø:
- Krisen har medført en anden type ledelse, hvor lederen skal være skarp og skabe rigtig mange resultater. Det betyder, at der indimellem ikke er plads til så mange spændende ting som tidligere, og det kan skabe utilfredshed. Men generelt er der mange dygtige ledere og mange, der uddanner og efteruddanner sig, siger hun til Politiken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde