- Hvis kommunen ikke havde opsagt aftalen og sat lejen op, så er der ingen tvivl om, at masten stadig havde stået der i dag.
Direktør i Telekommunikationsindustrien i Danmark, Jakob Willer, ærgrer sig over, at Guldborgsund Kommunes beslutning fra efteråret om, at mobilselskaber skal betale en pæn sum mere for at leje sig ind på områder med mobilmaster, nu har fået TDC til at pille sin mast på Linde Allé i Nykøbing ned.
I efteråret 2011 opsagde kommunen lejeaftaler med nogle af mobiludbyderne for de områder, hvor selskaberne enten ejede eller lejede sig ind på en mobilmast.
I stedet tilbød kommunen nye aftaler til selskaberne - men nu til en firdobling af prisen.
Den hoppede TDC ikke med på, og i protest tog selskabet altså for nylig deres mast ned.
- Borgerne er taberen, og i virkeligheden også kommunen, for den er jo til for borgerne. Og så selvfølgelig teleselskaberne, siger Jakob Willer.
Den manglende mast har blandt andet betydning for, hvor godt signal ens mobiltelefon har, og hvor hurtigt internettet kører, hvis man har mobilt bredbånd.
- Når man fjerner en mast, så får man dårligere dækning, lyder det fra Jakob Willer.
Andre selskaber kan følge i hælene på TDC. Ifølge Jakob Willer overvejer blandt andre Telia også nogle konkrete positioner, hvor kommunen kræver lejestigninger.
Jakob Willer mener, at nedtagningen af masten på Linde Allé giver anledning til, at borgerne og erhvervslivet stiller spørgsmål til kommunen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned