DB Cargo suspenderer ansat efter togulykke
Trafikstyrelsen har besluttet, at hastigheden skal sættes ned til 80 kilometer i timen over Storebælt, når vindstyrken når stiv kuling, altså 15 meter i sekundet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DB Cargo-ansat med ansvar for sikkerheden skal have overstreget oplysninger på en oversigt over vogne og gods.
En stationsbetjent hos DB Cargo, der angiveligt har stået for sikkerheden på det godstog, der var involveret i en stor togulykke ved Storebæltsbroen, er blevet suspenderet af godsselskabet.
Det skriver Berlingske fredag.
DB Cargo mener, at den ansatte stationsbetjent har overstreget afgørende oplysninger på en vognliste, der er en oversigt over vogne og gods.
Medarbejderen er nu indkaldt til en tjenstlig afhøring, som ifølge Berlingske kan få et retligt efterspil.
Det er dog uklart, hvorfor DB Cargo vurderer, at overstregningen er så alvorlig, at medarbejderen er blevet sendt hjem.
Næstformand i Dansk Jernbaneforbund Preben S. Pedersen kalder det over for Berlingske urimeligt, hvis suspenderingen er sket, "inden man ved, hvad der er op og ned i sagen".
DB Cargo er det selskab, som stod for lastningen af det godstog, hvorfra en lasttrailer 2. januar rev sig løs og ramte et DSB-tog på Storebæltsbroen. Otte blev dræbt i ulykken. 16 blev kvæstet
Siden viste en undersøgelse lavet af Havarikommissionen, at der kan være risiko for, at sættevognene ikke låses forsvarligt fast til lommevognen, altså godstogsvognen.
Tidligere på ugen forbød transportmyndighederne med øjeblikkelig virkning brug af en sættevogn.
Det gælder i første omgang i to uger. Herefter vil der blive taget stilling til, om det forlænges.
Fredag gav Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dog transportvirksomheden Hector Rail AB tilladelse til at genoptage brugen af de pågældende vogne.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde