Kun ganske få flypassagerer betaler CO2-aflad til naturen, når de flyver. Således hiver stort set ingen pengene op af lommen, når de sætter sig ind i et fly for at tage på trekking i Nepal eller deres livs rejse til New Zealand.
Det viser tal fra flyselskaberne.
For nogle år siden indførte SAS og mange andre rute- og charterselskaber et system, hvorefter flypassagerer kunne betale en mindre afgift, der skulle dække flyrejsens skade for klodens opvarmning.
Pengene skulle så gå til projekter inden for vedvarende energi.
Men kun en lille procentdel betaler den frivillige såkaldte CO2-afgift.
Med Nordens største charterselskab Thomas Cook som kilde oplyser rejsemagasinet Take Off, at kun ganske få betaler afgiften.
- I dag er det kun mellem en og to procent af vore gæster, der betaler prisen for udligning af CO2 udslip.
- Prisen ligger på omkring 500 kroner for en familie, der rejser til Mallorca, siger miljøchef Kim Hormark Hansen til charterselskabets personaleblad.
På flyselskabernes hjemmeside skilter man ikke ligefrem med, at det er muligt at betale lidt ekstra for at komme med flyet.
Efter lidt søgen kan man dog på SAS's hjemmeside finde en CO2-kalkulator, der kan beregne, hvad CO2-udspillet koster for de enkelte rejsemål.
Således er prisen for en enkeltrejse fra København til Los Angeles fastsat til 49 kroner. Det beløb kan den enkelte flykunde så vælge at lægge oven i rejsens pris.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde