De fleste gymnasieelever går ikke i bad efter idræt
63 procent af i alt 2500 adspurgte elever har krydset af ud for "jeg går som regel ikke i bad efter idræt" i en ny undersøgelse gennemført af Gymnasieskolernes Idrætsforening. Foto: Free/Www.colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
Det er værre, end jeg troede, siger formand for Gymnasieskolernes Idrætsforening om elevers bad efter idræt.
Kun en ud af tre gymnasieelever stiller sig altid under bruseren, når idrætstimen er ovre. Det skriver Politiken.
Således har 63 procent af i alt 2600 adspurgte elever krydset af ud for "jeg går som regel ikke i bad efter idræt" i en ny undersøgelse gennemført af Gymnasieskolernes Idrætsforening.
- Vores nye tal viser, at det er langt værre, end jeg troede, siger formand Andreas Schiønning, der til daglig er lærer på Aarhus Katedralskole, til Politiken.
- De unge går mindre og mindre i bad, når det skal foregå sammen med andre, og det er en samfundsudfordring, som vi skal være flere til at løfte.
I grundskolen er den også gal. Sidste år indberettede idrætslærerne til Dansk Skoleidræt, at syv ud af ti har svært ved at få eleverne fra 7. til 9. klasse i bad, skriver Politiken.
Andreas Schiønning har fået Dansk Skoleidræt, DGI og DIF med på et fælles fremstød for en sundere badekultur.
- Vi kan ikke gøre så meget i gymnasiet, hvis de unge allerede i folkeskolen eller i fodboldklubben har vænnet sig til, at det er i orden ikke at gå i bad sammen, siger formanden til Politiken.
Her vil tvang ikke hjælpe, mener han. I stedet skal der skabes dialog og refleksion.
Hvis man insisterer for hårdt, risikerer man, at eleverne bliver helt væk fra idræt, påpeger Andreas Schiønning.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde