Rektorer på landets gymnasier støtter op om at give de klogeste elever ekstra udfordringer. Det viser en rundspørge til 10 af landets gymnasier, som Gymnasieskolen har lavet.
Siden skoleårets start har det været et krav på gymnasier, at de skal etablere tilbud til de dygtigste elever. Og det bliver hilst velkommen af gymnasiernes rektorer. Rektor Thomas Jørgensen fra Borupgaard Gymnasium siger:
- Alle elever i gymnasiet skal kunne få udfordringer uanset deres faglige niveau. Det er helt fint, at vi nu bliver presset lidt af ministeriet. Det er sådan, man får noget til at ske.
Et af de steder, som udbyder talentkurser og som kan mærke, at gymnasierne nu er tvunget til at gøre noget ekstra for de dygtigste elever, er Akademiet for Talentfulde Unge. Her kan gymnasieelever i Region Hovedstaden få ekstra intellektuelle udfordringer.
- Vi har oplevet en virkelig stor stigning i antallet af ansøgere fra gymnasierne. Vi startede med at have 54 elever for fire år siden. På det hold, der lige er startet, har vi optaget 128 elever, siger projektleder Nynne Afzelius til Gymnasieskolen.
De talentfulde gymnasieelever deltager i Akademiet for Talentfulde Unge ved siden af deres almindelige skolegang. Akademiet fik næsten dobbelt så mange ansøgere, men har ikke plads til at optage flere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned