Prinserne Frederik og William fulgtes i én bil, mens de to kvinder, kronprins Mary i blåt og hertuginde Cathrine i rødt onsdag ankom til Unicefs center på Østerbro for at skabe opmærksomhed om sultkatastrofen i Østafrika.
Hungersnøden på Afrikas Horn omfatter 13 millioner mennesker, heraf 320.000 børn.
Det er første gang prins William og Kate er på besøg i Danmark og efter en hurtig frokost i kronprinsparrets nye bolig i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg Slot gik turen til Unicef.
Leder af Unicefs ernæringsprogram i Somalia, Peter Haily, bød velkommen. Og koncentreret og berørte så de kongelige en film fra det hungersramte område og fik mulighed for at smage på nødrationerne.
Herefter blev parrene vist rundt i det store center, hvor de hver pakkede en nødhjælpskasse sammen med medarbejdere fra Unicef og fik forklaret, hvad der skal i pakkerne og hvorfor.
Besøget er et arbejdsbesøg og et humanitært PR-fremstød for hungerkatastrofen i Østafrika, og det er det engelske par, der har taget initiativet til besøget.
Håbet er, at besøget igen skaber opmærksomhed om krisen i Østafrika, og med det presseombud, der modtog de kongelige, burde det ikke være svært at få danskerne eller briterne til at give et bidrag.
Under besøget i Unicefs Supply Division hjælper de kongelige med at pakke nødhjælpspakker, der skal sendes til Østafrika.
Senere på eftermiddagen følger hertugparret nødhjælpen til lufthavnen i Kastrup, hvor den bliver lastet på et fly til Nairobi i Kenya. Herfra bliver den fragtet videre til de værst ramte områder i Østafrika.
Regionen er velkendt af både det engelske og danske royale par. Prins William har besøgt området flere gange, og kronprinsesse Mary besøgte i august Dadaab flygtningelejrene i det nordlige Kenya.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned