Danmark trækker dobbelt skævt, når det gælder hjertesygdomme.
I yderområderne rammes borgerne oftere af alvorlige sygdomme i hjertet, og samtidig indlægges borgerne sjældnere på hjerteafdelinger end i den øvrige del af landet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
- Det er en meget konkret dokumentation for den herskende ulighed i sundhed, og det misforhold koster menneskeliv, siger direktør Inge Vestbo fra Hjerteforeningen, som står bag den nye Dansk Hjertestatistik 2010.
I en række kommuner i Sønderjylland, på Nordfyn og i Nordjylland er skævheden særlig tydelig, og forklaringerne på flere syge i disse områder er ifølge regionsformand Carl Holst (V) lav uddannelse og usund livsstil.
- Vi kender problemet fra vores sundhedsprofiler, som dokumenterer den sociale slagside, siger han til avisen.
Han peger samtidig på, at borgerne i yderområderne ikke i samme omfang som andre søger læge.
- De kommer, når det er for sent, og det er nok kulturelt betinget, siger Carl Holst.
I Dansk Cardiologisk Forening, hjertelægernes sammenslutning, bekræfter formand Christian Hassager det skæve sammensætning.
- Når vi kommer lidt væk fra de store byer, bliver færre behandlet, og mange lever mere usundt, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde