De nationale test på landets folkeskoler har stået distancen, efter at de mandag igen er blevet obligatoriske. På den måde har eleverne ikke oplevet de tekniske problemer, som systemet tidligere har været plaget af.
- Der er intet, som tyder på, at systemet for været for langsomt, fortæller direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker.
Mandag i forrige uge løb systemet ind i tekniske problemer, efter at 15.000 elever på landets folkeskoler skulle tage de 10 planlagte test på samme dag. Den belastning kunne systemet ikke holde til, og eleverne måtte vente meget længe, før de kunne komme i gang med testene.
Det førte til, at de planlagte test for 30.000 elever blev aflyst, og i den efterfølgende periode har undervisningsminister Tina Nedergaard (V) besluttet, at det skulle være frivilligt for skolerne at gennemføre testene.
Onsdag i sidste uge kunne det ansvarlige konsulentfirma, Cowi, igen melde systemet klar, og prøverne blev obligatoriske fra mandag. Og den beslutning har altså i første omgang vist sig at være den rigtige.
- Der har været meget lille belastning på systemet, fortæller direktør i Cowi Knud Erik Christensen.
- Siden vi besluttede at annullere testene i en periode, har vi optimeret systemet, så der ikke opstår flaskehalse, fortsætter han.
De nationale test i folkeskolen har været længe undervejs, fra de blev en del af folkeskoleforliget tilbage i 2006. Efter planen skulle prøverne oprindeligt gennemføres fra 1. maj 2007. Siden hen er der gået knap tre år med gentagne udskydelser af projektet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker