De sidste teltlejre for asylansøgere bliver tømt
Foto: Per Rasmussen, Polfoto, arkivfoto
RASMUSSEN PER/POLFOTO
De sidste teltlejre, hvor der siden sidste år har boet asylansøgere, bliver nu tømt for beboere
Det sker, fordi behovet for indkvartering er mindsket, efterhånden som antallet af nytilkomne asylansøgere til Danmark er faldet drastisk, oplyser Udlændingestyrelsen i en pressemeddelelse.
I alt lukker Udlændingestyrelsen 4800 indkvarteringspladser på forskellige asylcentre rundt om i landet. Det er dog kun de 2800, der lukkes permanent. 2000 pladser skal fortsat være i beredskab, meddeler Udlændingestyrelsen.
- Vi følger løbende udviklingen i indrejsetallene tæt, og vi mener, at det er det rigtige tidspunkt at reducere den samlede kapacitet væsentligt, siger styrelsens direktør, Tanja Franck, i pressemeddelelsen.
- Erfaringerne viser, at udviklingen hurtigt kan ændre sig på asylområdet, og derfor holder vi et antal pladser klar i beredskab, som hurtigt kan tages i brug, hvis udviklingen skulle vende, tilføjer hun.
Af de 2000 beredskabspladser, som styrelsen vil beholde, er de 1000 i telte. Teltlejrene er placeret i Haderslev, Herning, Næstved og Thisted.
- Disse pladser kan tages i brug igen med få dages varsel ved større stigninger i indkvarteringsbehovet, skriver Udlændingestyrelsen.
I sidste uge søgte 36 personer asyl i Danmark.
Det er det laveste ugentlige antal, som myndighederne har registreret, siden regeringen indførte midlertidig grænsekontrol 4. januar. Det er sjette uge i streg, at der bliver registreret under 100 asylansøgere.
Det samlede antal af asylansøgere i år har rundet 4700. Til sammenligning ankom der hele sidste år cirka 21.000 asylansøgere.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker