Ingen SU til hjemmeboende elever på ungdomsuddannelserne.
Sådan lyder regeringens udspil, der skal skaffe Folkeskolen omkring 800 millioner kroner. Penge, der skal bruges til at styrke indskolingen.
Men det er ikke en idé, som Dansk Folkeparti selv ville have bragt på banen. Og skal DF medvirke, er det vigtigt, at den sociale vinkel gør sig gældende.
Det siger uddannelsesordfører Malene Harpsøe.
- Vi er med på målsætningen om, at for at tage en ungdomsuddannelse skal man kunne læse og skive. Men hvis forslaget fra regeringen skal drøftes, så er det vigtigt, at den sociale vinkel gør sig gældende, siger hun.
Ifølge regeringen udspil bliver der afsat en pulje på 150 millioner til unge, der kommer fra hjem, der har det økonomisk svært.
Danske Studerendes Fællesråd sætter deres lid til, at Dansk Folkeparti redder SU'en.
- Dansk Folkeparti har mange gange slået sig op på at redde SU'en. Vi regner med, at de står ved, hvad de siger, og vi forventer, at de kritiserer Lars Løkkes oplæg til at forringe SU'en, siger Mikkel Zeuthen, SU-talsperson fra "Unge ta'r ansvar".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde