Mens antallet af voksne, der ryger, har været faldende gennem en årrække, er der siden 2006 ikke sket et fald i antallet af 15-årige unge, der ryger dagligt, skriver Politiken.
Ifølge en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget, ryger 11 procent af de 15-årige drenge og 10 procent af pigerne dagligt. Blandt de 13-årige er det tre procent, der ryger hver dag.
- Vi skulle gerne have et fald i andelen af 15-årige rygere, men det undrer mig ikke, at det ikke sker, for der bliver ikke gjort nogen særlig indsats for det, siger Pernille Due, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed, til Politiken.
- Priserne er stadig relativt lave, og i skolerne taler man om alkohol og stoffer, og kun sjældent om rygning. Der skal gøres mere for at få antallet af unge rygere til at falde, fortsætter hun.
Kræftens Bekæmpelse afleverede i begyndelsen af 2008 en plan til regeringen og Folketinget med 11 forslag, som skulle halvere antallet af unge rygere.
- Vi kom med 11 bud til politikerne, men kun et af dem er blevet fulgt, og det var det, hvor der var mindst dokumentation for virkningen, siger Per Kim Nielsen, der er projektchef for børn, unge og rygning i Kræftens Bekæmpelse, til Politiken.
Forslaget, der blev gennemført, var en stramning af forbuddet mod salg af tobak til unge, så aldersgrænsen blev sat op fra 16 til 18 år.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) har netop i et svar til Folketingets sundhedsudvalg oplyst, at der kun er én medarbejder i Sundhedsstyrelsen, som har forebyggelse af rygning som sin primære arbejdsopgave.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, mener, at man bør være mere ambitiøs og sætte som mål at få andelen af unge rygere ned til fem procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub