De seks unge, der var ude for en kæntringsulykke i Præstø Fjord, og efterfølgende blev indlagt på Rigshospitalet, er i bedring.
- Deres tilstand er stabil, de er ikke livstruet, og deres tilstand er ikke kritisk i samme grad, som da de kom til Rigshospitalet. Der er livstegn hos alle eleverne, og de trækker alle selv vejret, siger overlæge Michael Wanscher, Rigshospitalet.
Alle bliver på Rigshospitalet indtil videre, fordi der fortsat er behov for at overvåge patienterne i yderligere nogle dage.
Ifølge Michael Wanscher er det stadig for tidligt at sige, om eleverne kan have pådraget sig en hjerneskade.
- De kommende dage, for nogens vedkommende måske længere, vil give et klarere billede af, om de har pådraget sig en hjerneskade, siger overlægen.
Eleverne vil have brug for krisehjælp.
De elever, der har været ved bevidsthed, vil have meget stærke indtryk fra ulykken og have behov for at tale den igennem med de kammerater, der var med om bord.
- De elever, der var bevidstløse, vil have behov for at få rekonstrueret ulykken sammen med kammerater for at få lagt puslespillet. De vil have alvorlige traumer, der kan sammenlignes med traumerne fra tsunamikatastrofen, siger chefpsykolog Anders Korsgaard, Rigshospitalet.
Den syvende elev, der er indlagt på Aarhus Universitetshospital, er fortsat under opvågning.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker