December kan blive skudt i gang med nordjysk snestorm
Der kan falde over ti centimeter sne i Nordjylland onsdag, hvor en prognose fra DMI viser sandsynlighed for snestorm. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Prognose viser over ti centimeters sne i Nordjylland onsdag. Resten af landet står til at få regn og slud.
Onsdag er det december, og nordjyderne kan se frem til at gå ind i julemåneden med sne under fødderne.
En prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at der natten til onsdag den 1. december kommer de næste fronter med skyer og nedbør fra vest.
Og den nedbør vil formentlig falde som tøsne i Nordjylland og Nordsjælland. For resten af landet bliver det ifølge prognosen regn eller slud.
I løbet af onsdagen kan snevejret udvikle sig i det nordjyske og blive til regulær snestorm.
Tre parametre skal være opfyldt, for at det kan betegnes en snestorm. Der skal falde mere en ti centimeters sne i løbet af seks timer, middelvinden skal være mere end ti meter i sekundet, snefygning skal være sandsynlig.
Mandag aften ser det i prognoserne ud til, at temperaturen i Nordjylland lander over frysepunktet 1. december. Dermed vil sneen være våd og tung og uden den store mulighed for at fyge.
Det fremgår af et indlæg hos DMI mandag aften, som er skrevet af Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog.
- Men hvis temperaturen bliver bare et par grader lavere, kan snefygning godt blive et stort problem. Vi holder selvfølgelig godt øje med udviklingen og justerer eventuelle varsler løbende, skriver han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde