Defekt køreledning driller togtrafikken over Storebælt
En fejl på en køreledning betyder ifølge DSB, at man kun kan køre tog i ét spor mellem Korsør og Nyborg.
DSB har udfordringer med at holde køreplanen på en af julens største rejsedage.
Det skyldes ikke mindst en køreledning, der er ude af drift på strækningen mellem Korsør og Nyborg.
Den defekte køreledning betyder, at der kun kan benyttes ét spor på strækningen, og at tog, der skal over Storebælt i hver sin retning, altså ikke kan passere hinanden.
DSB oplyser, at det vil skabe forsinkelser, så længe man ikke kan benytte begge spor. Med 12-tiden er der op til 30 minutters længere rejsetid mellem Nyborg og Korsør
Banedanmark, der står for drift og vedligehold af køreledningerne, har et begrundet håb om, at man omkring klokken 13.15 igen kan åbne op for begge spor.
DSB opfordrer rejsende til at tjekke Rejseplanen for at se den aktuelle status på de enkelte afgange.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker