Tønder Kommune sender en delegation af sted til Tjekkiet for at hente og tilse det 23 dage gamle spædbarn, der blev kidnappet af sine misbrugsforældre.
En sundhedsplejerske, jurister og andre fagfolk fra Tønder Kommunes socialforvaltning pakker nu kufferten for at hente det spædbarn, der for 13 dage siden blev kidnappet af sine misbrugsforældre. Det oplyser Tønder Kommunes børne- og ungechef Elsemarie Lauvring.
- De tager af sted lige om lidt, og vi er i kontakt med det hospital, som spædbarnet er indlagt på, siger hun. Endnu har kommunen ikke et konkret billede af spædbarnets psykiske og fysiske tilstand.
Det 23 dage gamle spædbarn, Thor, blev kidnappet fra børneafdelingen på Sydvestjysk Sygehus for næsten to uger siden. Forældrene har begge et misbrug, og Thor blev født med abstinenser, hvilket blandt andet er årsagen til, at kommunen valgte at tvangsfjerne barnet.
Den beslutning kunne forældrene ikke forlige sig med, hvorfor de kidnappede sønnen og førte ham ud af landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker