Demenstesten af ældre bilister har ikke betydet færre dødsulykker med ældre involveret. Tværtimod kan testen have kostet flere ældre livet.
Det fremgår af en evaluering fra DTU Transport, som offentliggøres torsdag, skriver JydskeVestkysten.
Efter demenstesten - der har til formål at finde de demente bilister og tage
kørekortet fra dem - blev gjort landsdækkende i 2006 har markant flere ældre til fods, på cykel eller på knallert mistet livet.
Det giver forskerne bag rapporten anledning til at tro, at den nye ordning har
fået flere ældre til at smide bilnøglerne og begive sig ud i trafikken som bløde og mere udsatte trafikanter, skriver JydskeVestkysten.
- Det er jo tankevækkende, at der bliver dræbt flere ældre, når målet var det
omvendte. Men om testen skal droppes er jo en politisk beslutning, siger lektor
Anu Siren, der er en af forfatterne bag rapporten.
I Ældre Sagen som i sin tid bakkede op om demenstesten, er man overrasket over resultaterne.
- Det er selvfølgelig helt afgørende at have en ordning, der virker og har en
effekt. Det er en stor indgriben i de ældres personlige frihed at få frataget
kørekortet. Bilen er deres livlinje ud til verden, siger Kirsten Dyrborg,
socialrådgiver i Ældre Sagen med demens som område, til JydskeVestkysten.
Venstres formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo, siger, at han ønsker yderligere undersøgelser, inden han undsiger demenstesten helt.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde