Den åbenmundede økonom fra New York

Paul Krugman er noget så sjældent som en skarp regnedreng, der kan tale så forståeligt, at mere almindelige dødelige også kan være med.

I det mindste engang imellem.

Nogle mener, at han måske kan være lige frisk nok i sine kommentarer. Derfor er han også en mand, der kan dele vandene.

Det har han gjort i mange år efterhånden. Den 28. februar fylder han 70 år.

Han har et stort publikum til sine økonomiske klummer i The New York Times, som han har skrevet siden år 2000.

Han har også sine kritikere, der typisk vil regne ham for at ligge på den venstre side af den politiske skala i USA. Eller i hvert fald på midten.

Men Krugman, der blev født i New York, har blandt andet en nobelpris i økonomi fra 2008 til at bakke sin status og sine synspunkter op.

Prisen fik han for sit teoretiske bidrag om mønstre i international handel og formuekoncentration.

Han har universitetsuddannelser fra Massachusetts Institute of Technology, og så har han været ansat ved blandt andet London School of Economics, Stanford University og Princeton University.

Fra 1984 har han været professor ved Yale University.

Ind imellem har han skrevet 27 bøger.

Han har også været inde omkring politik som rådgiver i 1980'erne, da han var med i et råd af økonomer, som rådgav USA's daværende præsident, republikaneren Ronald Reagan.

Han er dog samtidig en stor beundrer af økonomen John Maynard Keynes, som mente, at staten i krisetider må gribe aktivt ind for at stimulere handel og efterspørgsel.

Det er en politik, der ligger et stykke fra de amerikanske republikanere, som ønsker så lidt indblanding fra staten som muligt.

Krugman er lige nu en af de økonomer, som synes, at den amerikanske centralbank godt kan slappe lidt af med rentevåbnet i krigen mod inflation.

Så han er ikke bange for at tale økonomerne i centralbanken midt imod, hvis det skal være.

Han har heller ikke været bleg for at tale toppolitikere imod, når det gælder andet end økonomi.

Som under valgkampen om Det Hvide Hus i 2016 mellem den senere præsident Donald Trump fra Republikanerne og demokraten Hillary Clinton.

Under en tv-debat sagde Trump til Clinton:

- Hvis jeg vinder, vil jeg få justitsministeren til at få en særlig anklager til at undersøge situationen, fordi der aldrig tidligere har været så meget bedrag og så mange løgne.

Derpå truede han med, at han vil sætte hende i fængsel.

Det fik Krugman på banen:

- Lad os gøre det helt klart: En præsidentkandidat lover, at han vil fængsle sin modstander, hvis han vinder. Alt andet er sekundært.

Han er barnebarn af jødiske immigranter fra Brest-Litovsk og gift med Robin Wells. Parret bor i Princeton, New Jersey.

/ritzau/