Den danske folkekirke har nordisk dåbsrekord

Stadig færre skandinaviske børn bliver døbt, men der er store forskelle på udviklingen, når man kigger på statistikkerne for kirkerne i Norge, Sverige og Danmark. Her skiller Danmark sig markant ud.

I Sverige var det i 2013 første gang, at under halvdelen af landets nyfødte blev døbt. I 2014 faldt tallet yderligere, så det nu er 46,3 procent af de svenske børn, som bliver døbt. Også i Norge er dåbsprocenten de seneste år faldet markant.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I 2014 blev 58,9 procent af alle norske nyfødte døbt i kirken, hvilket var første gang, at andelen af døbte var under 60 procent.

En fremskrivning fra Statistisk Sentralbyrå, det norske svar på Danmarks Statistik, viser, at hvis udviklingen fortsætter i det nuværende tempo, vil det om fem år være færre end halvdelen af Norges børn, der bliver døbt.

I Danmark er dåbsprocenten i løbet af de seneste 10 år faldet stabilt med ét procentpoint om året. I den seneste opgjorte dåbsprocent fra 2013 var det 63,9 procent af nyfødte danske børn, der blev døbt i kirken.

Korrigerer man for ikke-kristen indvandring, er der ganske vist fortsat tale om et fald, men ikke et fald, der kan måle sig med Norge og Sverige, forklarer Hans Raun Iversen, der er lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet.

En del af forklaringen på forskellen mellem Norge og Danmark er, at Norge generelt har en lidt lavere medlemsprocent af kirken.

Sådan lyder det fra Ulla Schmidt, der er professor MSO i praktisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i den norske folkekirkes udvikling.

- Det er bare ikke hele forklaringen, for forskellen mellem dåbsprocenterne er større, end forskellen i medlemsprocent kan forklare.

- Et kvalificeret bud på forskellen er, at medlemmerne i Danmark oplever deres relation til folkekirken tættere, end det er tilfældet i Norge, siger hun.