Den danske folkeskole er blevet sat til vægs af flere europæiske lande, som nu satser langt flere penge på at investere i børnenes uddannelse, end Danmark gør.
- Man må se med bekymring på, at vi bliver overhalet, siger professor Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet.
Han mener, at det især kan blive nødvendigt at give undervisningen i de ældste klasser et løft.
Den danske folkeskole har ry for at være verdens dyreste. Men faktisk er vi kun det femte dyreste OECD-land for 1.-6. klasse og blot det tiende dyreste land, når det gælder 7.-10. klasse.
Det viser en gennemgang af de seneste ti års investeringer i grundskolen i
OECD-landene, som Berlingske Tidende har foretaget på grundlag af den årlige OECD-rapport, -Education at a Glance«.
Selvom udgifterne til folkeskolen er steget i de senere år, har andre lande øget deres investeringer i uddannelse mere, og det er en skidt udvikling, mener formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.
Flest penge på undervisning i 7.-10. klasse bruger Luxembourg, efterfulgt af USA og Schweiz. Men også Island, Norge og Finland ligger foran Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde