Den danske kongefamilie spiser sen middag med royal svensk jubilar
Kronprins Frederik og kronprisesse Mary ankommer til jubilæumsforestilling på Drottningholms Slottsteater. Foto: 10080 Fredrik Sandberg/Tt/Ritzau Scanpix
Torsdag er der først jubilæumsforestilling på et teater på programmet, og bagefter er der sen middag.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske kongefamilie er ankommet til Sverige, hvor de torsdag og fredag skal fejre Kong Carl XVI Gustav af Sverige.
Han har fredag 50-års jubilæum på den svenske trone.
Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager torsdag ved en jubilæumsforestilling på Drottningholms Slottsteater.
Efterfølgende skal de spise "souper" på Drottningholms slott, hvilket dækker over en sen middag.
Også eksdronning Anne-Marie deltager i begivenhederne.
Annonce
Fredag tager festlighederne fart, hvor den danske kongefamilie om formiddagen skal tage del i en taksigelsesgudstjeneste, Te Deum, i Slotskirken, mens Stockholms Amfibieregiment vil skyde salut fra Skeppsholmen til ære for kongen.
Fredag aften bliver de 50 år fejret med en jubilæumsbanket på Stockholms Slot, hvor dronning Margrethe, kronprinsparret og eksdronning Anne-Marie vil deltage i festmåltidet.
Den danske kongefamilie vil deltage i en del af festlighederne og være i Sverige torsdag og fredag. Foto: 10080 Fredrik Sandberg/Tt/Ritzau Scanpix
Carl Gustaf og dronning Margrethe af Danmark kan begge notere sig som de længst siddende monarker i henholdsvis Sverige og Danmark med deres 50 år.
De danske kongelige opholder sig under besøget på kongeskibet "Dannebrog".
Skibet tjener som officiel og privat residens for dronningen og andre medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på officielle besøg i andre farvande.
Dagen efter jubilæumsdagen vil Carl Gustaf og dronning Silvia kører i kortege gennem Stockholms centrum fulgt af 3000 soldater fra hæren og søværnet.
Ifølge det svenske nyhedsbureau vil det kræve en massiv politiindsats, når omkring en halv million personer ventes at gå på gaden.
Kong Carl Gustaf er fætter til dronning Margrethe. Hans faster var nemlig dronning Ingrid af Danmark.
Han overtog den svenske trone i 1973 fra sin farfar, da hans far døde ved et flystyrt i Kastrup i 1947. Kongen var dengang 27 år.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker