Briterne kan ifølge Det Britiske Fertilitetsselskab (BFS) ikke selv imødekomme efterspørgsel på donorsæd, derfor har barnløse englændere kun to muligheder.
Enten skal de tage til andre lande som fertilitetsturister, ellers skal fertilitetsklinikkerne importere sæd fra andre lande. Fertilitetsklinikkerne i England er villige til at betale godt 8000 danske kroner for et skud god dansk kvalitetssæd og et af verdens største sædbanker, Cryos Denmark, står nu klar til at levere.
- Selvom sæddonation i Danmark skal foregå anonymt, så må danske mænd gerne donere deres sæd til eksport uden at være anonyme, og det er der omkring 20 procent af vores korps, der vælger, siger administrerende direktør i Cryos Denmark, Ole Schou.
Han forklarer, at Cryos Denmark allerede har sæd fra 50 donorer, som er klar til at blive skippet til England i løbet af de næste måneder. Firmaet mener, at danske mænd er ideelle donorer til det engelske marked.
- Vi har næsten den samme genetiske baggrund som englænderne, så det er lettere at tilbyde vores service i England, siger Ole Schou.
I Storbritannien er antallet af nyregistrerede donorer faldet med 46 procent til 285 donorer i forhold til for ti år siden, da antallet var 417.
- Vores undersøgelser viser, at der er efterspørgsel på donorinsemination fra omkring 500 patienter om året, og vi har kun omkring 300 donorer selv, siger administrerende direktør i BFS, Dr. Allan Pacey.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned