Den efterladte kat var and
Foto: Katten ses her med dyrlæge Maria Kaup
Katten ses her med dyrlæge Maria Kaup
Nabo ville give katten et bedre hjem, og fandt på frygtelig historie.
Hunkatten, der mandag blev indleveret til Falck i Maribo, med en historie om, at den var fundet midt på kørebanen i en vasketøjskurv, var en and. Historien skulle være med til at give katten, der udmærkede sig ved at være velernæret og helt tam, et nyt hjem. Manden, der afleverede den, havde bare ikke talt med ejeren.
Katte-ejeren er ved at flytte til Sverige, og havde derfor afleveret hunkatten i familiepleje hos en bekendt. Her skulle den være mens flytningen faldt på plads, og indtil den fik den helt rette vaccine. Det var beslutningen om at sætte den i pleje hos familien, der førte til at katten nogle dage efter blev afleveret på Falck-stationen.
I det nye hus kunne katten nemlig ikke enes med familiens egen kat, og blev derfor sat udenfor døren. Den løb i stedet for til naboen, og sad og pev ved hans dør. Naboen mente, at katten fortjente et bedre hjem, og tog beslutningen om at aflevere den til Falck. Den dårlige samvittighed kom krybende, muligvis da han så katten i avisen, og han ringede derfor til Falster Kattehjem, hvor den skulle vente på at en ny familie dukkede op.
Bjarne Bundgård, der er kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, fik herefter fat i den rette ejer af katten, og hun blev ganske overrasket over historien. Katten ville hun dog have igen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet