Den første uge i november byder på klassisk efterårsvejr
Oktober er blevet til november, og med månedsskiftet følger et fald i temperaturer samt klassisk efterårsvejr i form af skyer og småregn. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med lavere temperaturer, skyer og småregn ligger den første uge i november i den efterårsagtige ende.
Oktober er blevet til november, og dermed viser kalenderen for alvor efterår.
Det samme gør vejret i den kommende uge, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Hele ugen er ret meget i den efterårsagtige ende med skyer og lidt byger, siger vagthavende meteorolog Trine Pedersen.
Mandag morgen bevæger en koldfront sig hen over Sjælland mod Bornholm. Det kan give lidt regn, men ellers byder ugens første dag på skyer og en smule sol.
- Vi har vinden fra syd, og over den østlige del er den let til frisk, mens den på Vestkysten er jævn til hård og kuling, siger Trine Pedersen.
Natten til tirsdag bliver våd i de vestlige egne, og også Bornholm får en våd aften og nat.
Den centrale del af landet får tørt og til dels klart vejr, siger meteorologen.
Temperaturerne er faldet fra forrige uge, hvor der var omkring 12-15 grader.
Denne uge byder de fleste dage på temperaturer mellem 10-12 grader, fortæller Trine Pedersen.
- Tirsdag, onsdag og torsdag ligner hinanden. Det bliver ustadigt vejr med byger, særligt i den vestlige del af landet. Vinden tager af, og derfor falder temperaturerne om natten til kun lige over frysepunktet inde midt i landet, siger hun.
Ved kysterne bliver det op til 6-7 grader om natten på grund af vandtemperaturerne.
Når vi nærmer os fredag, kommer et nyt frontsystem og presser på. Det resulterer i en skyet fredag.
Derudover tager vinden til i løbet af dagen.
- I løbet af fredagen blæser det op og bliver jævn til hård vind mange steder. Der vil være stedvis regn og byger.
- Men det gør ikke meget for dagtemperaturerne, der fortsat vil være omkring 10-12 grader, siger Trine Pedersen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker