Den hårde vinter både i begyndelsen og slutningen af 2010 har presset kommunerne i Region Hovedstaden på pengepungen.
175 millioner kroner er den samlede budgetoverskridelse på snerydning og saltning i regionens 31 kommuner. Det viser en opgørelse, som P4 København har foretaget.
Det store beløb får Kommunernes Landsforening til at reagere.
Formand for landforeningens Teknik og Miljøudvalg, Martin Damm, mener således, at nogle kommuner nu må lære lidt af sidste års budgetoverskridelser:
- Det hjælper ikke at sætte budgettet for snerydning og saltning ned til det rene ingenting, fordi man har haft et par grønne vintre. Så det giver nok lidt selvransagelse i budgetplanlægningen fremadrettet, siger han til P4 København.
Den største budgetoverskridelse står Roskilde Kommune for med 18,5 millioner kroner.
Det har ikke været til at forudse, siger borgmester Poul Lindor Nielsen.
- Vi er jo det område i Danmark næst efter Bornholm, der har været hårdest ramt af snemængder. Det kan ikke undgå at vælte et budget, som vi ellers synes harmonerede på de 11,5 millioner kroner, siger han til P4 København.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde