EU afbureaukratiserer sine regler for størrelse og form på frugter og grøntsager. Vi behøver ikke regulere sådanne ting på EU-plan, siger Mariann Fischer Boel.
Skæve gulerødder og krumme agurker gør comeback i danske supermarkeder. EU slår onsdag en streg over sine regler om størrelse og form på 26 frugter og grøntsager.
Det sker for at strømline og forenkle EU-lovene og begrænse bureaukratiet.
- Helt seriøst, dette er et konkret eksempel på vores bestræbelser på at afskaffe unødvendig regulering, udtaler den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, i en pressemeddelelse.
- Vi behøver ikke at regulere sådanne ting på EU-plan, tilføjer hun.
Dermed får forbrugerne et større udvalg, og landmændene behøver ikke kassere "gode produkter, bare fordi de har den forkerte størrelse og facon", lyder det.
EU-blokken beholder dog sine normer for 10 typer frugt og grøntsager, blandt andet æbler, salat, jordbær og tomater, som i alt tegner sig for 75 procent af EU-handlen. Men også her slækker EU på sine krav, da landmænd og frugtproducenter gerne må undvige handelsnormerne, hvis de mærker produkterne "bestemt til forarbejdning" eller lignende.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned