Alle grise er nu ude af den sammenstyrtede stald på Birketvej ved Sindal. 2000 grise stod i stalden, da taget kollapsede natten til torsdag. Redningsfolk har siden kæmpet for at få dem ud - og arbejdet sluttede omkring klokken seks fredag morgen, oplyser P4 Nordjylland.
- Det er gået rigtig godt. Kun én gris er fundet død, mens fire grise er kommet så meget til skade, at de nok skal aflives. Det er fantastisk billigt sluppet, siger indsatsleder Knud Børge Møller fra beredskabet i Hjørring.
Det var tung sne, der fik dele af staldens tag til at falde ned over omkring 1000 af grisene. De stod i båse, som skærmede af for både taget og kulden.
- Grisene stod i nogle lommer, hvor der var dejligt lunt. De virkede faktisk til at hygge sig, siger Knud Børge Møller.
Alle grise flyttes til andre svinestalde i området, og for landmanden handler det nu om at få en aftale med forsikringsselskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned