Den sløje sommer giver rekordtrafik over Øresund
Juli måned bød på et rekordhøjt antal biler over Øresundsbroen, viser nye tal fra Øresundsbro Konsortiet.
Rekordmange biler er kørt over Øresundsbroen i juli måned.
I alt 803.896 køretøjer passerede den faste forbindelse over Øresund i juli - det er det højeste antal i broens 15 år lange levetid, skriver News Øresund.
I gennemsnit kørte 25.932 køretøjer over broen per dag.
Det er en vækst på 6,4 procent i forhold til juli 2014. Ud over månedsrekord blev der også sat døgnrekord i juli måned med 30.955 biler lørdag 18. juli.
Det kølige sommervejr er en del af forklaringen på det rekordhøje antal biler, lyder vurderingen fra News Øresund. Når vejret er dårligt, bruges den ledige tid nemlig i højere grad end ellers på småture og shopping.
Øresundsforbindelsen blev indviet 1. juli 2000 og er en fast kombineret bro- og tunnelforbindelse mellem Danmark og Sverige, nærmere bestemt Amager og Skåne.
Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Amager og den kunstige ø Peberholm samt Øresundsbroen, en kombineret bjælkebro og skråstagsbro mellem Peberholm og Lernacken i Skåne.
Forbindelsen består af en motorvej og et dobbelt jernbanespor.
Det var for godt og vel en måned siden 15 år siden, at den første dansker betalte 230 kroner for at passere den knap 7,8 kilometer lange bro.
I dag koster en enkeltbillet i bil over Øresundsbroen i sommermånederne 375 kroner. De 375 gælder dog kun i sommermånederne, mens man resten af året slipper med 345 kroner.
Øresundsbroen er åben alle dage døgnet rundt.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker