Den Store Danske genopstår med opdateret viden til alle
Administrerende direktør i Gyldendal Morten Hesseldahl ser med begejstring frem til igen at kunne stille den massive viden i Den Store Danske Encyklopædi til rådighed for befolkningen. Den Store Danske er allerede på nettet, men den er ikke blevet opdateret digitalt siden 2017, da det blev for dyrt for Gyldendal at drive opslagsværket. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ny digital platform samler informationer fra 11 opslagsværker og vil fremover opdatere og udvikle dem.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter tre år som skindød bliver opslagsværket Den Store Danske Encyklopædi mandag vækket til live på internettet igen.
Det sker, når den spritnye digitale platform lex.dk åbner sluserne til de mange tusinder artikler i Den Store Danske, Trap Danmark og ni andre opslagsværker om dansk historie, kultur, geografi og natur.
Alt er ganske gratis og 100 procent frit for reklamebannere og andre forstyrrende elementer.
Derfor er der ifølge forlaget Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, også god grund til at glæde sig over den nye platform, som Gyldendal er en af fire partnere bag.
- Når man på den her måde løfter kvalificeret og kvalitetssikret viden frem, så er det efter min mening helt afgørende for vores samfund.
Annonce
- Det er - måske endda i stigende grad - vigtigt, frem for at vi sidder hver for sig med en hel masse meninger om, hvad der er fakta, siger Morten Hesseldahl.
Gyldendal har allerede lagt Den Store Danske gratis på nettet, men i 2017 måtte forlaget kaste håndklædet i ringen og ophøre med at vedligeholde værket, da det simpelthen var for dyrt.
Alligevel er der fortsat omkring en million opslag om måneden i den skindøde internetversion.
Der er særligt én gruppe, som tørster efter opdaterede, leksikale data på nettet, påpeger chefredaktøren for lex.dk, Niels Elers Koch.
- I forhold til Den Store Danske kan vi se, at det især er de unge. De bruger den til deres opgaver i gymnasiet og folkeskolens afgangsklasser, siger han.
Det er også derfor, at lex.dk går i luften nu frem for til efteråret, hvor det oprindeligt var meningen, siger chefredaktøren.
- Mange af de unge sidder jo i den her tid med opgaver eller med hjemmeundervisning.
- Så vi har sagt, at det ville være åndssvagt af os ikke at prøve at gøre det hurtigere, så de kan få et bedre redskab at arbejde med.
I første omgang giver lex.dk adgang til 11 vidt forskellige værker, der på sigt også vil henvise med link til hinanden, når det er relevant.
Dertil kommer en version af Trap Danmark til mobiltelefoner med geolokation, så man eksempelvis kan stå ved Kronborg i Helsingør og få informationer om både sagnkongen Hamlet, skibsvrag i Øresund og særlige planter i omegnen.
Annonce
Lex.dk bliver officielt indviet mandag ved en ceremoni, hvor kulturminister Joy Mogensen (S) deltager og "klipper snoren" til den nye platform, som statskassen har finansieret med foreløbigt 23 millioner kroner frem til og med 2022.
Den Store Danske Encyklopædi er blandt de foreløbigt 11 værker, der fra mandag bliver gratis tilgængelige for alle via den nye digitale platform lex.dk. Foto: Søren Steffen/Ritzau ScanpixSøren Steffen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen