Lidelserne for den strandede finhval i Vejle Fjord fortsætter. Fredag morgen er den cirka 15 meter lange hval stadig i live, konstaterer vildtkonsulent Peter Bjerremand fra Skov- og Naturstyrelsen.
- Jeg var derude her til morgen klokken seks, og det ser ikke ud til, at der er nogen ændringer i hvalens tilstand, siger han.
Hvalen stødte onsdag på grund på lavt vand og sidder nu uhjælpelig fast. Hvalens ryg stikker cirka en meter op over vandoverfladen, og da den kun ligger cirka 50 meter fra den sydlige fjordbred, kan interesserede følge hvalens dødskamp på tæt hold.
Torsdag tiltrak hvalen tusindvis af tilskuere gennem hele dagen, og hvis man endnu ikke har set den strandede finhval i Vejle Fjord, så er der måske stadig en chance for at se den i live i fredag.
Men hvaleksperter mener ikke, at hvalen har nogen chancer for at overleve.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde