I hvert fald er langt flere gift i de to områder end i København. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Lidt over halvdelen af københavnerne over 17 år er ugifte - helt præcist 52 procent. Men måske skyldes det, at der nogle gange følger et hus i Nordsjælland med et ægteskab for borgerne i hovedstaden.
Nordsjælland er nemlig det område, hvor færrest er ugifte. Her er det 24 procent efterfulgt af Bornholm, hvor 26 procent er ugifte.
Og Nordsjælland har også den største andel af gifte. Her er antallet 57,5 procent, stærkt efterfulgte af Østsjælland med 56,8 procent. Den ældste ægtefælle i landet bor dog lige uden for Nordsjælland. Det er en mand på 104 år fra Gladsaxe.
Selvom det er flest ugifte i Københavnsområdet, at det ikke her, den ældste ugifte bor. Det er en kvinde på 106 år fra Silkeborg.
Andelen af fraskilte er jævnt fordelt i hele landet. Her ligger landsdelene alle mellem 12,4 procent som det højeste på Bornholm og 8,7 procent som det laveste i Vestjylland.
Den ældste fraskilte er en kvinde på 108 fra Fredensborg.
Andelen af registrerede partnere er nogenlunde jævnt fordelt i hele landet - dog er der flest i København by. Her er 0,6 procent registrerede partnere mod 0,2 på landsplan.
5,4 procent af danskerne er enker - langt størstedelen er kvinder. De to ældste er begge 108 og bor i Esbjerg og Mariagerfjord.
Der er blevet 28.500 personer flere i Danmark siden 1. januar sidste år. Det er en stigning på 0,5 procent, så der nu bor 5.580.500 personer i landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde