2011 har været det værste kriseår for de ledige, som spejder efter nyt arbejde på Jobnet.dk.
Beskæftigelsesministeriets store jobportal rummer så godt som alle stillingsannoncer i det offentlige og et hav af private job, men måned for måned skrumper omfanget af jobbene ind, skriver Ugebrevet A4.
Status er, at der i år i gennemsnit har været 7093 stillingsannoncer om dagen fra januar til juli på Jobnet.dk mod 7720 i samme periode sidste år. Det svarer til at næsten hver tiende jobannonce er forsvundet.
Tallene afspejler, at arbejdsmarkedet er gået i stå, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Opsvinget er aflyst. Både den private og den offentlige sektor er frosset til. Der er en meget lille personaleomsætning. Folk undlader at søge nyt job under krisen, fordi det er mere sikkert at beholde det job, som man har, siger han.
For de nyuddannede er situationen særligt slem, siger Kurt Houlberg, programchef i Anvendt Kommunal Forskning, AKF, og ekspert i arbejdsmarkedet.
Når et job endeligt bliver slået op, taber de nyuddannede ofte jobkampen til ansøgere med erhvervserfaring, skriver Ugebrevet A4.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker