Der er hverken dansk eller udenlandsk frugt og grønt at spore i de danske fødevarebutikker med rester af sprøjtegifte i så store mængder, at det er sundhedsfarligt.
Det konstaterer Fødevarestyrelsen på baggrund af kontrollen i 2009.
Men der er stadig for mange pesticidrester i udenlandsk frugt, mener Socialdemokraterne og SF.
Socialdemokraterne vil have fødevareminister Henrik Høegh (V) til at indskærpe sine udenlandske kollegaer i EU, at deres pesticidforbrug skal sættes ned.
Danskavlet frugt har langt mindre restmængder af pesticider end importeret frugt fra EU eller andre lande.
- Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester, der kan forekomme i fødevarerer på det danske marked, ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, lyder konklusionen i en rapport.
I prøverne på dansk frugt blev der fundet pesticidrester under den maksimale grænseværdi i 38 procent. I frugt fra andre EU-lande eller lande uden for EU var tallene henholdsvis 73 procent og 74 procent.
For dansk frugts vedkommende er andelen med pesticidrester faldet fra 56 procent i 2008. I udenlandsk frugt var andelen uændret.
I danske grøntsager var der generelt kun en smule færre fund af pesticidrester end i udenlandske.
Der er for øjeblikket bestræbelser i EU for at hæve grænseværdierne for pesticidrester, og det støtter regeringen sammen med Dansk Folkeparti, påpeger Socialdemokraternes fødevareordfører, Benny Engelbrecht.
- Det mindste, fødevareministeren kan gøre, er at skrue bissen på over for de andre lande, siger Benny Engelbrecht, om vil begære et samråd om sagen.
Fødevarestyrelsen har ingen forklaring på, om den lavere forekomst af pesticidrester i danske produkter skyldes, at danske avlere er bedre til at holde igen med at sprøjte, eller om vejrliget bare har givet mindre behov for det i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde