Selvom endnu en snestorm er på vej mod Danmark og klar til at beklæde de det danske vejnet i en tyk hvid snedyne, er der ingen grund til bekymring hos trafikanterne. Der er salt nok.
Det fastslår kommunikationschef i Vejdirektoratet Mette Lundorf.
- Vi går ikke i panik. Der er selvfølgelig pres på saltlagrene på grund af den hårde vinter, men der er salt, siger Mette Lundorf.
Vejdirektoratet mødtes mandag med repræsentanter fra kommuner og salt-leverandører for at finde ud af, hvordan situationen med skrøbelige saltlagre skal håndteres.
- Der er ikke tale om et krisemøde. Men vi gør alt, hvad vi kan for at finde ud af, hvordan vi kan bruge saltet på den bedst mulige måde, siger Mette Lundorf.
Presset på de danske saltlagre er i den grad til at få øje på. Indtil videre er der allerede brugt 75.000 ton salt, hvor der på en normal vinter kun bliver brugt 30.000 ton.
Og ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er vinteren langt fra slut. Danmark vil blive ramt at endnu en snestorm tirsdag.
Kim Gosvig Hansen er salgskonsulent hos GC Rieber Salt i Fredericia. Han mener, at danskerne skal forberede sig på mange glatte veje den kommende tid.
I modsætning til Vejdirektoratet mener han ikke, at der er salt nok til at dække hele kongeriget.
- Situationen er meget stram lige nu. Vi har kun en lille smule salt, som vi fordeler til dem, vi har kontrakt med, deriblandt Vejdirektoratet. Men der er ikke nok, siger Kim Gosvig Hansen, og fortsætter:
- Der er mange entreprenører og andre private, der har med snerydning at gøre, som ingenting får.
Kim Gosvig Hansen vurderer, at der kun vil være salt til motorvejene og andre store hovedfærdselsårer.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker